Tabt Tråd

Kritisk journalistik og analyse om det trådløse miljø

Om Tabt Tråd

“Vi kan ikke længere antage, at alle trådløsteknologier – nu eller i fremtiden –  inklusive 5G, er sikkert uden tilstrækkelig forskning.”

– Ronald B. Melnick, tidl. cheftoksikolog ved Det Nationale Toksikologiprogram (USA). i The Hill, 2018.

 

Derfor findes Tabt Tråd

Radiobølger er ikke kun teknologi. Det er også helt reel miljøforurening. Det konkluderede en artikel i det prestigefulde, verdensførende forskertidsskrift, The Lancet Planetary, i 2018.

Den trådløse udrulning forandrer det fysiske miljø radikalt på konkrete, målbare parametre, og det ændrer levemiljøet for mennesker, dyr og planter og kan have ukendte langtidsvirkninger.

“Der er masser af debat i videnskabelige kredse om, hvorvidt 5G gør det, du siger. Det skal undersøges grundigt. Vi bør have den videnskabelige evidens for, at det faktisk gør eller ikke gør, som der hævdes”.

– Joe Biden, 29. dec. 2019 under vælgermøde i Iowa.

 

Sådan gør Tabt Tråd

Tabt Tråd er uafhængig, kritisk journalistik og analyse, som stiller spørgsmål ved sundheds- og miljøafklaringen af den trådløse udrulning.

Tabt Tråd kan ikke slå fast, hvordan samfundet bør vægte hensynene til henholdsvis miljøet og teknologien. Tabt Tråd kan ikke konkludere, hvad der er miljøansvarligt.

Tabt Tråd undersøger kritisk, hvad der er miljøfakta, status i forskningen, hvem som styrer beslutningerne, styrer informationerne, og Tabt Tråd undersøger, om væsentlige oplysninger er tilgængelige for offentligheden, som oplyst demokrati kræver det.

“Her og nu kan vi blot forholde os til de informationer, vi har, men vi har afgjort behov for mere. Der er definitivt brug for mere forskning (…)”.

– Eric van Rongen, formand for ICNIRP, 2016-2020, nuværende næstformand. Interview med Investigate Europe, 2020.

 

Sådan er Tabt Tråd

Tabt Tråd er et journalistisk nichemedie, der udgives på et grønt, liberalt demokratisk grundlag og redigeres uafhængigt af organisatoriske interesser ved journalist (DJ) David Wedege, som er uddannet ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) og som siden 2009 har praktiseret som journalist i flere førende danske mediehuse.

Tabt Tråd er tilmeldt Pressenævnet og forpligter sig til almene presseetiske principper og står til ansvar for dem. Tabt Tråd adskiller journalistik fra kommentarstof med tydelighed, så der ikke er tvivl om, hvad der er kontrolleret fakta og hvad der er holdning.

Tabt Tråd er primært et journalistisk medie. En halvårsopgørelse over perioden 1. oktober 2019 til 31. marts 2020 viser, at Tabt Tråd bragte 110 artikler. 85 procent af disse artikler var rene journalistiske nyheds- eller baggrundshistorier. 15 procent var holdninger, analyser og kommentarer af Tabt Tråd eller eksterne indsendere.

“Som vi tidligere har gjort opmærksom på, finder vi ikke, at vi har modtaget tilstrækkelig information til at kunne vurdere, om der skulle være grund til sundhedsmæssig bekymring i forbindelse med udrulningen af 5G-teknologien.”

– Sundhedsstyrelsen i brev til Energistyrelsen, 5. marts 2019. Fremgår af aktindsigt, udleveret til Tabt Tråd.

 

Tabt Tråd er “specialisme” – ikke fanatisme

Tabt Tråd dækker det trådløse miljøspørgsmål intensivt, men gør det fordi, Tabt Tråd er et højt specialiseret medie og navnlig ikke et fanatisk medie.

Tabt Tråd anser ikke nødvendigvis trådløs forurening for at være verdens største eller vigtigste problem.

Tabt Tråd anser problemet for at være reelt og ubeskrevet og forsøger at beskrive det, så proportionerne er passende og ikke forvrænget til skræmmekampagne.

Om redaktøren:

David Wedege har siden 2009 været journalist og nyhedsredaktør i førende danske mediehuse. Lokalreporter ved Thisted Dagblad. Christiansborg-reporter for Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende. Projektarbejder hos Politiken. Nyhedsreporter i Danmarks Radio. Journalist og nyhedsredaktør hos Nordjyske Mediers businessmedier (Licitationen – Byggeriets Dagblad, Mestertidende, Jern & Maskinindustrien, Supply-Medier). Skribent hos POV International. Specialkommunikatør for virksomheder i møbel- og designbranchen. Anmelder af litteratur og udstillinger om design, møbelkunst og arkitektur.

%d bloggers like this: