Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet. Denne kommentarartikel udtrykker Tabt Tråds analyse og holdning..

KOMMENTAR / BLOG: Teleområdets minister skriver i et svar til Folketinget, at grænseværdien for mobilstråling bygger på et forsigtighedsprincip. Det er et misinformerende og stærkt problematisk ministersvar, mener journalist og Tabt Tråd-redaktør David Wedege.

HVAD ER ET forsigtighedsprincip overhovedet – og kan man på nogen måde sige, at et forsigtighedsprincip gælder, når grænseværdien fastsættes for mobilstråling fra telefoner og telemaster?

Den 11. november 2020 fik strålingskritiske aktivister foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget. Som sædvane er Folketingets fagudvalg behjælpelige med at stille kritiske spørgsmål til de rette ressortministre, og 5G-kritiske spørgsmål blev også videregivet til Dan Jørgensen, som er klima-, energi- og forsyningsminister.

I al enkelthed bad udvalget så Dan Jørgensen om at kommentere på den henvendelse, som Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget havde modtaget fra gruppen, der kalder sig for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation.

Svaret, som er et svar til Folketinget, afgivet 16. november, indeholder blandt andet denne interessante sætning:

“Jeg vil gerne understrege, at de fælleseuropæiske grænseværdier for mobilstråling er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.” Skriver Dan Jørgensen blandt andet.

Men det er et meget problematisk og misinformerende udsagn, som Dan Jørgensen dermed har givet Folketinget.

Lad mig gennemgå:

  • Hvad forsigtighedsprincippet betyder.
  • Hvordan er grænseværdien for mobilstråling er fastsat.
  • Og hvorfor grænseværdien for mobilstråling ikke er fastsat ud fra noget forsigtighedsprincip.

Hvad er forsigtighedsprincippet?

Den danske juraprofessor, Peter Pagh, Københavns Universitet, beskriver begrebet i sit leksikale opslag om forsigtighedsprincippet i det digitale opslagsværk, Lex.dk.

“Forsigtighedsprincippet angår, hvordan lovgiver og myndigheder skal forholde sig til videnskabelig usikkerhed om mulige betydelige risici for miljø- eller sundhedsskader fra produkter eller processer. Dette har tre konsekvenser. Den ene er, at princippet ikke kan anvendes, hvis risici ved en aktivitet er kortlagt. Den anden er, at princippet kun kan anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Princippet kan derfor ikke begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Den tredje konsekvens er, at princippet kun kan anvendes over for risici af en vis betydelighed.”

Man begrunder det altså med et forsigtighedsprincip, når man fastsætter en grænseværdi, som ikke alene bygger på kendte risici for skadevirkninger, men når man ønsker at beskytte befolkningen mod mistænkte virkninger, som der er videnskabelig usikkerhed omkring, men som omvendt er alvorligt konsekvenser, hvis de viser sig at være virkelige.

Et markant gennembrud for forsigtighedsprincippet i europæisk ret, var den såkaldte Pfizer-dom fra 2002. Medicinalgiganten Pfizer fandt det urimeligt, at EU ville stoppe antibiotikatilskud i husdyrfoder. Pfizers protest lød, at der er ikke var tilstrækkelig med videnskabelig evidens til at sige, at antibiotikatilskud i dyrefoder var farligt for folkesundheden. Den foreliggende evidens efterlod en vis tvivl. Men domstolen medgav EU, at videnskabelige indikationer kunne retfærdiggøre forsigtighedsprincippet.

Hvordan fastsættes strålingsgrænsen så?

Den fælleseuropæiske grænseværdi for radiofrekvent stråling, som mobilmaster udsender, er fastsat af ICNIRP – den internationale forskerkomité for området med ikke-ioniserende stråling, og ICNIRP’s rolle er klart defineret.

ICNIRP skal levere retningslinjer eller basisrestriktioner, som beskytter mod kendte skadeeffekter eller etablerede ugunstige effekter.

Hvad er det?

Det er effekter, som videnskaben ikke har grund til at tvivle på længere, fordi der er bundsolid evidens. Vi ved, at vand fryser til is, når der er minusgrader. Vi ved meget sikkert, at kroppens vandmolekyler bringes i svingninger og varmer menneskevæv op, hvis vi udsættes for ekstreme radiofrekvente elektromagnetiske feltstyrker. Det er præcis sådan, man varmer mad op i mikrobølgeovnen.

ICNIRP har revideret sine retningslinjer i 1998 og igen i 2020 og finder ikke, at der er tilstrækkelig evidens for, at der findes andre skadelige effekter end mikrobølgeopvarmning.

Hvorfor er det ikke et forsigtighedsprincip?

Det helt afgørende er, hvad grænseværdien beskytter imod, hvis man skal vurdere, om en grænseværdi er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip.

Når man baserer en grænseværdi på en kortlagt risiko, som videnskaben ikke er i tvivl om, så er der ikke tale om et forsigtighedsprincip. Så er der tale om en klar foranstaltning, der skal beskytte mod en skadeeffekt, der ikke er tvivl om.

Man kan også sige, at grænseværdien er risikobaseret.

Der er ikke fastsat nogen særlig lav grænseværdi, der skal beskytte mod mulige skadeeffekter, som videnskaben mistænker og som kan opstå ved betydeligt lavere styrkeniveauer.

For eksempel er mobilstråling klassificeret af WHO som muligvis kræftfremkaldende.

Det hollandske sundhedsråds komité for elektromagnetiske felter har i 2020 også opridset en lang række mulige effekter, som mobilstråling muligvis er årsag til.

Den gældende grænseværdi i dag er ikke fastsat med noget mål om at beskytte mod mulige effekter men alene den kendte opvarmningseffekt.

Men hvad skaber så misforståelsen?

Umiddelbart fremgår det ikke af Dan Jørgensens svar, om det er Dan Jørgensen selv eller embedsfolk i leveringskæden af oplysninger, som står bag den misforståelse, der fører til misinformation i svaret til Folketinget.

Når Dan Jørgensen oplyser, at grænseværdien baserer sig på et forsigtighedsprincip, kan misforståelsen bero på forveksling af fagbegreber.

ICNIRP’s retningslinjer, som Danmark følger, indeholder en såkaldt usikkerhedsmargin eller sikkerhedsfaktor. Disse to ord er synonyme. Det betyder, at grænseværdien for telemasters udledninger af elektromagnetiske felter svarer til, at det værdi, der regnes som et farligt niveau, er divideret med 50.

Stort set alle videnskabsbaserede grænseværdier, som fastsætter et fareniveau på baggrund af videnskabelige forsøgsdata, bruger en usikkerhedsmargin til at lægge behørig afstand mellem det estimerede fareniveau og grænseværdien. Det gør man for at sikre, at grænseværdien også yder en utvivlsom sikkerhed mod det, grænseværdien skal beskytte imod. I den sammenhæng er ICNIRP’s faktor 50 ikke stor. En faktor på 100 er udbredt praksis på fødevareområdet.

Man kan vælge at bruge ordet “forsigtighedsprincip” som synonym til usikkerhedsmargin. Men det er roderi, som gør offentligheden ude af stand til at skelne mellem begreberne.

WHO-notat og ekspert modsiger Dan Jørgensen

Man kan endda inddele verdens forskellige grænseværdier på området i tre modeller for grænseværdier. Det skrev den amerikanske strålingsforsker Kenneth Foster i et notat på vegne af WHO‘s projekt for elektromagnetiske felter i 2001.

I notatet, som diskuterer, om man kan harmonisere landenes forskellige grænseværdier for mobilstråling, inddeler Kenneth Foster de forskellige landes grænseværdier i henholdsvis de videnskabsbaserede grænseværdier og de grænseværdier, der baserer sig på et forsigtighedsprincip.

Og ICNIRP’s retningslinjer, som Danmark følger, hører til den kategori, man kalder for videnskabsbaserede grænseværdier, mens grænseværdier, baseret på forsigtighedsprincip, ses i andre lande.

Tabt Tråd har spurgt Kenneth Foster, om han kan redegøre nærmere for begreberne og begrunde, hvorfor ICNIRP’s retningslinjer ikke følger et forsigtighedsprincip. Som svar sendte Kenneth Foster et kapitel fra bogen “Non-ionizing Radiation Protection: Summary of Research and Policy Options” fra 2017, hvor Kenneth Foster har bidraget med et kapitel.

I bogen beskriver Kenneth Foster ICNIRP’s retningslinjer for mobilstråling som en “risikobaseret grænseværdi”. Den svarer til hastighedsbegrænsningen på motorvejen, anfører han. Og i modsætning til den risikobaserede grænseværdi findes den forsigtighedsbaserede tilgang til grænseværdier, som Kenneth Foster forklarer:

“Det er forebyggende foranstaltninger, som typisk foreslås, når der er en erkendt mangel på tilstrækkelig information, der kan danne baggrund for en risikobaseret politik. Ofte er forsigtighed betragtet som midlertidige foranstaltninger, der mindsker sandsynligheden for irreversibel skade fra nyligt identificerede men dårligt forståede sundhedsrisici.”

Der anvendes faktisk et forsigtighedsprincip

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man følger et forsigtighedsprincip i forhold til mobiltelefoni, men det er ikke et forsigtighedsprincip, der er indbygget i grænseværdien.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger om mobilbrug tilrådes det, at mobilsamtaler føres med et håndfrit sæt, og det frarådes også, at man sover tæt på mobiltelefonen.

Sundhedsstyrelsen begrunder det med, at WHO’s forskningsgennemgang i 2011 fandt tilstrækkelig evidens for en kræftsammenhæng til at anbefale forsigtighedsprincippet. Sundhedsstyrelsen begrunder også, at sådan en anbefaling ikke kan begrundes med en ubegrundet frygt i befolkningen.

Med flere gennemførte rundspørger tyder det dog på, at kun et lille udsnit af befolkningen overhovedet kender Sundhedsstyrelsens forsigtighedsprincip.

Er der grund til forsigtighedsprincip?

I 2020 udkom især to grundige og gennemarbejdede komitérapporter fra henholdsvis Sverige og Holland.

Begge rapporter anbefaler, at der i nogen grad bruges et forsigtighedsprincip.

I februar 2020 offentliggjorde Strålesikkerhedsmyndigheden (SSM) i Sverige sin 14. rapport fra myndighedens komité for elektromagnetiske felter. I komitérapporten tilråder SSM, at der anvendes et forsigtighedsprincip.

SSM-rapporten skriver blandt andet:

“Den håndfrie anbefaling om mobiltelefonopkald fastholdes, selvom forekomsten af gliomer ikke støtter billedet af en stigende kræftrisiko, forårsaget af eksponering for radiobølger fra mobiltelefoner. Der findes dog observerede biologiske effekter, og usikkerheden om mulige langtidsvirkninger berettiger forsigtighed”.

Den samme anbefaling følger Sundhedsstyrelsen i Danmark.

I Holland tog landets nationale forskerkomité for elektromagnetiske felter fat på 5G -spørgsmålet og spørgsmålet om telemaster i 2020.

I rapporten fra det hollandske sundhedsråd anbefaler komitéen ikke blot, at man følger ICNIRP’s retningslinjer. Som et forsigtighedsprincip tilråder Sundhedsrådet i Holland, at 5G-udrulningen ikke øger de elektromagnetiske udledninger mere end nødvendigt, når 5G sættes i drift.

Hvorfor er det alvorlig misinformation?

Dan Jørgensens udsagn egner sig til at give Folketinget et forkert indtryk af, at den fastsatte grænseværdi for mobilstråling er sat ud fra et forsigtighedsprincip, og det er forkert.

Forskere og aktivister i ind- og udland har netop kritiseret hyppigt og jævnligt, at man ikke inddrager forsigtighedsprincippet og tager hensyn til mulige risici, når grænseværdien fastsættes.

Når ministeren på teleområdet så i sit svar hævder, at grænseværdien skam er sat ud fra et forsigtighedsprincip, kan det give Folketinget det indtryk, at der er taget vidtgående hensyn med den grænseværdi, og det skaber et falsk og ikke faktabaseret grundlag for den politiske debat.

Om grænseværdiens usikkerhedsmargin – den såkaldte faktor 50 – er en passende margin, er en anden diskussion.

Om grænseværdien i det hele taget i betragtning er den rigtige eller forkerte grænseværdi for mobilstråling, er også en anden diskussion.

Dan Jørgensens svar har vildledt lovgiverne, som skal tage stilling til det.

/dawe

Advertisement