Tabt Tråd er journalistisk redigeret og tilmeldt Pressenævnet med ansvar for indholdet.

pexels-photo-1694359.jpeg
I Bordeaux bor der cirka en kvart million indbyggere i byen og trekvart million i hele byregionen. Foto: Niki Nagy, Pexels.com

 

NYHED / UDLAND: Søndagens lokalvalg i Frankrig blev et gennembrud for miljøpartiet Det Europæiske Økologiske Parti De Grønne, som erobrede flere større borgmesterposter i Frankrig.

Og nu kan valgsejren bringe miljøkritik af 5G yderligere på dagsordenen, skriver det franske nyhedsmedie, RTL.

Det grønne parti slog overraskende de borgerlige republikanere i Bordeaux, og kystmetropolens næste borgmester, Pierre Hurmic, har allerede sat 5G-kritik på dagsordenen.

“Jeg finder det fuldkommen uacceptabelt, at vi kan indføre 5G uden at forklare, diskutere eller mærke efter, hvad befolkningens ønsker er”, siger Pierre Hurmic blandt andet.

“5G fortjener en reel debat. Vi må fortælle vores medborgere, hvad farerne ved 5G er. Der er farer ved 5G, og jeg synes ikke, at vi skal henlægge diskussionen, så borgerne i Bordeaux opdager, at deres område er blevet dækket med 5G hen over en nat”.

Også i store byer som Nantes, Grenoble og Besançon har nyvalgte grønne udtrykt deres modstand mod 5G, skriver RTL.

For nylig opfordrede både Frankrigs sundhedsminister og miljøminister regeringstoppen til at udskyde landets 5G-lancering.

 

Advertisement