KOMMENTAR / ANALYSE: Telemasternes og Wi-Fi-routernes stråling kaldes for svag, og det gør mobiltelefonernes også. Men hvad er det svagt i forhold til?
Tag et kig på kurven eller klik for den store. Den blev bragt i det verdensførende forskertidsskrift The Lancet 1. december sidste år.
Dybest set fortæller grafikken intet, som verden ikke ved.
Alligevel siger den ikke så lidt.
Det siges, at strålingen fra master og trådløse apparater er svag, og beroligende lyder det. Med sætningen har nogen lovet os, at så gør den svage stråling sikkert ingen skade.
Men det er også en ren objektiv kendsgerning, at den trådløse udrulning på få årtier har forandret det fysiske miljø radikalt på helt konkrete, målbare parametre: Vi har fyldt miljøet med kunstig elektromagnetisme, som intet levende har kendt før.
Man ser intet, mærker intet. Men det er en ren, målbar miljøkonstatering.
Det grønne er naturen – det røde er trådløsindustrien
Den grønne bund viser den naturlige baggrundsstråling. I strålingsdebatten fremhæves det ofte, at sådan én findes, og den har vi jo ikke taget skade af.
Lagene ovenpå viser så udviklingen årti efter årti siden radiofrekvente teknologier begyndte at sende bærebølger hen over land.
Den røde bakketop viser, at strålingsniveauet i datakommunikations-området omkring 1 Gigahertz er der, tingene topper i indeværende årti, når strålingen i spidsbelastninger rammer højeste niveau.
1 Gigahertz er netop også der, hvor den naturlige baggrundsstråling i det radiofrekvente spektrum er svagest.
Grafikken snyder også
Den kunstige miljøstråling kan altså ikke sammenlignes med den naturlige. Der er en betydelig, kvantitativ forskel.
Grafikken kan snyde, fordi det ser ud som om, at den menneskeskabte spidsbelastning “kun” er cirka 20 gange kraftigere end baggrundsstrålingen.
Bemærk potensregningen i venstre side. Reelt er spidsbelastningen fra menneskeskabte transmissioner i dag 10.000.000.000.000.000 gange stærkere end den naturlige baggrundsbestråling på samme bølgelængdeområde (estimeret af den pensionerede Karolinska-professor Olle Johansson).
10.000.000.000.000.000 er et 1-tal med 16 nuller bagved (se også faktaboksen i bunden af artiklen).
Det faktum er udelukkende miljøhistorisk og viser nogle tal. Det siger ikke i sig selv, at der sker noget galt. Så hvor galt er det?
Svagheden ved styrkediskursen
Når radiobølger alligevel anprises for deres styrkesvagheder, er det fordi, styrken er svag i forhold til mikrobølgeovnen, som kan varme en kop vand, en leverpostej og en skål kartoffelmos.
Definitionen af svag, bygger på en forestilling om, hvor stærk stråling skal være, før stråling har betydning.
Her dominerer især to opfattelser af tærskler i strålingsdebatten.
Den ene opfattelse er opvarmningshypotesen. Den siger, at der ikke sker skader på styrkeniveauer, som er lavere end opvarmningsniveauet, vi kender fra mikrobølgeovnen. Den opfattelse er baggrund for, at al såkaldt “kold” stråling – den, som er for svag til at varme – er regnet som et miljøråderum, den trådløse udrulning uden problemer kan udfylde.
Den anden dominerende opfattelse fokuserer helt isoleret på, at ikke-ioniserende stråling savner den nødvendige energi til at kunne bryde cellers DNA-strenge, som ioniserende stråling som røntgen kan.
Dermed behøver det sidste ikke at være beskrevet.
Strålingen er en uløselig del af den materielle natur. Cellelivet er elektromagnetisk, og elektromagnetiske felter kan under rette omstændigheder forstyrre hinanden i større eller mindre grader.
Om det spiller en rolle for menneskers udsættelse for mastestråling, er omdiskuteret, og især industrien og staten, der handler med frekvenslicenser som en købmandsbutik, vil helst ikke høre tale.
Der er ikke forskning, som med bred forskeropbakning kan fastlægge mekanismerne. Men fremsatte hypoteser hævder for eksempel, at fordi levende væsener er bioelektriske apparater, er elektromagnetisk påvirkning af elektromagnetiske funktioner muligvis eller sandsynligvis årsag til, at der er markante fund i kontrollerede forsøg med svag mobilstråling, som ikke kan varme op.
De oftest fremhævede fund er oxidativt cellestress og dobbeltstrengede brud på celle-dna, som den ikke-ioniserende stråling ikke har energi til at forårsage direkte og alene.
Tabt Tråd tager ikke selvstændigt stilling til validiteten af fund, men DNA-skader er fundet og rapporteret i verdens hidtil dyreste og mest fulgte forskningsprojekter om effekter af mobilstråling.
Navnlig i EU-projektet REFLEX i 2004, som undersøgte cellekulturer – og i den amerikanske regeringsinstitution NTP’s mangeårige projekt med muse- og rotteforsøg.
I dette efterår blev dna-skader rapporteret i en selvstændigt udgivet publikation fra NTP.
Er kunstig fedt og kunstige stråler ét fedt?
Det er etableret viden i dag, at forandring af naturlige egenskaber har ført uheldige effekter med sig. Forarbejdning af fedtstoffer skabte den industrielle transfedt. Kroppen kan ikke lide kunstig transfedt.
For at flytte data så hurtigt som muligt, har de kunstige elektromagnetiske felter ved hjælp af såkaldt modulation nogle markant anderledes egenskaber, end naturlig baggrundsstråling.
Og ifølge forskere kan noget tyde på, at kroppen også grundliggende skyr den kunstige elektromagnetisme. Mere eller mindre.
I et forskningsprojekt hos det statslige finske strålingsagentur STUK, udførte biokemikeren Dariusz Leszczynski i 2008 et forsøg, der viste, at menneskeceller i laboratorieprøver viste stressrespons under bestråling.
Forsøgsresultatet udgør en begrænset viden om strålingseffekter. Men den mangeårige professor ved Helsingfors Universitet og tidligere Harvard-forsker pointerer, at stressrespons hænder, når celler beskytter sig mod potentielle trusler.
Forskerne David O. Carpenter og Priyanka Bandara, som i 2018 bragte grafikken i forskertidsskriftet The Lancet, vedhæftede en klar pointe: Den kunstige elektromagnetisme er forurening.
Forurening er noget, der er miljøfremmed og som har potentiale til at gøre skade.
Og nu er det på tide at hive strudsehovedet op og undersøge forureningens indflydelse grundigt.
Radiofrekvent stråling i hurtige tal (energitæthed målt i mikrowatt per kvadratmeter):
Naturlig baggrundsstråling: 0,000001-0,00000000001 µW/m2
Baggrundsstråling under solstorme: 0,1 µW/m2
Europarådets anbefaling fra 2011 (resolution 1815): 100 µW/m2
Typisk spidsniveau i dansk storby: 10.000 µW/m2
Grænseværdi i Danmark: 9.000.000 µW/m2
Tabt Tråd 