NYHED / UDLAND: Tidligere marine- og luftvåbenpiloter i USA undrer sig over høje kræftrater. De mistænker anvendelsen af radarer for at være årsagen.
Flere luftveteraner har henvendt sig til det veletablerede amerikanske nyhedsmagasin McClatchy, som for nylig bragte en historie om kræftepidemi i militæret, skrevet af journalist og militærkorrespondent Tara Copp.
De frygter, at radaranvendelse har gjort dem alvorligt syge.
Radarer anvender radiofrekvent trådløsteknologi som mobiltelefoni – blot med særlige og kraftige sendeegenskaber, der ikke kan sammenlignes med hverdagsteknologier som mobiltelefoni og Wi-Fi.
McClatchy kunne også 30. oktober berette i en foregående historie, at fire marinepiloter fra militærets testbase “China Lake” i Californien, døde af kræft i det, magasinet kalder “en ud af adskillige alarmerende kræftklynger”, som er opdaget i amerikanske militærmiljøer.
De fire militærofficerer døde i en periode fra 2015 til 2018 af hver sin kræftlidelse. I aldre mellem 55 og 66 år gamle.
I North Carolina er seks F-15 jagerpiloter blevet ramt af kræft i aldre mellem 33 og 43 år gamle.
Militæret afviser undersøgelser
Den amerikanske marine, U.S. Navy, siger til nyhedsmagasinet McClatchy, at undersøgelser af radarspørgsmålet ikke trænger sig på.
Dels mener U.S Navy ikke, at der er tilstrækkelig med evidens for højere kræftrate i luftfartsmiljøer.
Dels mener U.S. Navy ikke, at der er evidens for, at luftfartsradarer er årsag til kræft.
På spørgsmålet, om U.S Navy kunne fremvise nogle studier om stråling i cockpittene, lyder svaret til McClatchy, at sådan nogle studier findes ikke.
Ekspert: Vi kommer ikke til bunds
I artiklen udtaler professor og bioingeniør Kenneth Foster sig som ekspert i helbredsspørgsmålet.
Han er en ofte brugt ekspert især i amerikanske medier, og han er kendt for at hælde til den holdning, at vi intet særligt risikerer ved den trådløse teknologi.
Kenneth Foster har blandt andet publiceret rapporter i tæt samarbejde med australieren Michael Repacholi, som både var den første videnskabelige chef i ICNIRP (1992-1996) og senere for WHO’s International EMF Project (1996-2006).
Til nyhedsmagasinets artikel siger Foster, at antallet af piloter er så lille, at det vil være vanskeligt at sammenligne gruppen med den øvrige befolkning for at fastslå en kræftårsag.
Et studie gøres også vanskeligt af, at piloterne kan have omgået andre ting i deres arbejdsmiljø, som kunne tænkes at have øget risikoen, mener Kenneth Foster.
En vedvarende kontrovers
Mistanken mod radarer er en gammel og vedvarende kontrovers, som der især siden 1972 har været debat om i USA med mellemrum.
28. august 1978 skrev Time Magazine, at militærpersonel var stået frem med mistanker om, at radarstråling havde gjort dem syge.
Det kendetegner især radarsignaler, at de typisk sender stærkt koncentrerede og retningsbestemte præcisionsstråler på frekvenser fra 1 til 40 Gigahertz.
Et radarsignal reflekterer mod sine mål og danner billeder på radarstationens skærm.
Teknologien kom for alvor i militær brug i 1930’erne og spillede en betydelig rolle som nyt overvågningsmiddel under 2. Verdenskrig.